Børnene kommer fra statslige børnehjem rundt om i det vidtstrakte ørige og fra private børnehjem hovedsageligt i det tæt befolkede hovedstadsområde Metro Manila. Alle beslutninger om, hvilken familie, der skal adoptere et givet barn, tages i ICABs placeringskomité på baggrund af den ansøgning, der er fremsendt af DIA. Filippinerne er et overvejende kristent land, og myndighederne lægger vægt på, at de kommende adoptivfamilier tilhører et kristent trossamfund. DIAs familier placeres på en samlet venteliste sammen med ansøgere fra en meget lang række af andre lande, de fleste fra USA.
Børn i Filippinerne, som kommer på tale til adoption, er enten forladte eller frigivet af slægtninge. Børnene skal først præsenteres for filippinske adoptionsansøgere, og de er derfor oftest mindst et år gamle, før de kommer til udenlandsk adoption. Børnene er i reglen velbeskrevne med både detaljerede lægelige oplysninger og baggrundsinformation. Det er muligt at anmode om HIV-test, når man har accepteret at tage imod barnet.
Børnene opholder sig i plejefamilier eller på statslige eller private børnehjem. De private er oftest tilknyttet en kirkelig organisation og har som regel gode materielle vilkår gennem private bidrag. De statslige børnehjems materielle standard er lav, men børnene får en omsorgsfuld og tæt kontakt med voksne.
En del af børnehjemmene kender vi fra tidligere adoptioner, men der er mange børnehjem i Filippinerne, og det sker, at der kommer barn i forslag fra et ”ukendt” sted i det store land. Adoptivforældre skal først rejse til det børnehjem, hvor barnet opholder sig, og derefter til Manila, hvor de sidste formaliteter finder sted.
Den egentlige adoption finder først sted efter hjemkomsten til Danmark og efter, at ICAB har modtaget et antal rapporter om barnets trivsel og tilknytning til den nye familie.
