Sagsakter fra Bal Vikas overflyttes til DWCPO
Som vi oplyste i sidste uge, lukker børnehjemmet Bal Vikas desværre. Vi er løbende i kontakt med vores kontakter i Indien, Girija og Jaisita, for at holde os opdateret for at kunne hjælpe jer adopterede og adoptanter bedst.
Der er endnu ikke en eksakt dato for nedlukning, da der stadig er en lille aktivitet på børnehjemmet, men Girija oplyser os om, at der forventes at gå et par måneder mere end først antaget.
DIA er nu oplyst om, at når Bal Vikas lukker ned, vil alle sagsakter blive flyttet til DWCPO - District Women and Child Protection Office i samme distrikt som Bal Vikas, i Mumbai.
Her vil man skulle kontakte SARA, State Adoption Resource Agency, i Mumbai for at få en aftale om at få aktindsigt ved personligt fremmøde i DWCPO.
SARA, State Adoption Resource Agency kontaktoplysninger:
Ms. Chhaya Mhankale
Programe Officer
Tel. 8329041531
Mail sara.mscps@gmail.com
Bemærk at SARA først kan kontaktes efter Bal Vikas er helt lukket.
Indgangen til Bal Vikas børnehjemmet fotograferet under besøg fra DIA i 2010.