Ny pjece om adoptivbørns tilegnelse af et nyt modersmål
I november udkom også vores nye pjece til adoptanter og deres pårørende om, hvordan de kan støtte deres barns udvikling af et nyt sprog.
Pjecen er skrevet af logopæd Lena Höglund Santamarta. Lena er fra Uruguay og kom til Sverige som ung. Det gav hende erfaring med at lære svensk som et nyt sprog som barn. Hun er også adoptivmor til to nu voksne piger fra Colombia.
Pjecen giver både forståelse om sprogudvikling på forskellige stadier og mange konkrete råd og værktøjer til at styrke børns udvikling af et nyt modersmål og endelig en litteraturliste med henvisning til yderligere materiale. Pjecen er gratis.
Et nyt modersmål er udviklet i samarbejde med de svenske organisationer Adoptionscentrum, Barnen Fremför Alt og Barnens Vänner og nu altså udgivet på dansk i nyt layout og tilpasset danske forhold.
Pjecen kan sendes med posten mod betaling af porto. For at bestille, skal man henvende sig på mail@d-i-a.dk.
Pjecen ligger frit tilgængelig som PDF til download her: Download Et nyt modersmål.

"Et nyt modersmål" hjælper adoptivforældre til at støtte deres børn i at tilegne sig dansk sprog