Gå til indhold

Direktørskifte i DIA

04. maj 2023

Efter 3 år som DIA´s direktør er Robert Jonasen pr. 30. april 2023 fratrådt sin stilling for at genoptage sit virke som krisepsykolog. I sin tid som direktør og bestyrelsesmedlem i DIA har Robert været drevet af et stort engagement i arbejdet med at fremme adopteredes rettigheder. Vi kommer til at savne Roberts omfattende viden og erfaring med international adoption og ønsker ham held og lykke med det nye arbejde.

 

Velkommen til DIA’s nye direktør

Kaspar Bro Larsen er tiltrådt stilling som DIA´s direktør pr. 1. maj 2023.

Kaspar er uddannet i internationale udviklingsstudier og offentlig administration fra RUC og har tidligere arbejdet for FN og Røde Kors. Kaspar har det sidste års tid fungeret som souschef i DIA og har derfor fået et godt indblik i det komplekse arbejde, international adoption indebærer.

”Alle børn har ret til en familie. Og selvom adoption ikke er den rette løsning for alle, er familiedannelse igennem international adoption fortsat en vigtig mulighed for at bringe udsatte børn og forældre sammen", siger Kaspar Bro Larsen og fortsætter: "Jeg glæder mig til at medvirke til at der kommer øget viden og forståelse omkring international adoption i overensstemmelse med Haager konventionens principper for beskyttelse af børn.”

Vi glæder os til gå sommeren i møde med vores nye ledelse, som omfatter en række nye medlemmer i bestyrelsen vi vil præsentere løbende.

Kaspar Bro Larsen