DIA underviser i international adoption på fertilitetsklinikker
Først i marts måned og siden i juni var en af DIA's undervisere og socialrådgivere, Debby van Hamburg Pedersen, igen på banen med undervisning i adoptionsprocesser og hvad dertil hører.
En gang om ugen har Rigshospitalets Fertilitetsklinik 30 minutters undervisning i relevante emner for deres medarbejdere, og der har DIA også tidligere fortalt om adoption. Det var nu efterhånden lang tid siden DIA sidst havde været forbi.
Omkring 30 medarbejdere blev klogere på international adoption i Danmark. Hermed kan Fertilitetsklinikken oplyse om muligheden for adoption, når fertilitetsbehandlingen af den ene eller anden årsag må opgives.
I juni kom turen til Hvidovre Fertilitetsklinik. Her blev Debby mødt af mange interesserede spørgsmål. Det er dejlig at møde så ivrigt et publikum!
Få svar på dine spørgsmål
DIA kommer gerne ud og fortæller om adoption, så tag gerne kontakt til os på mail@d-i-a.dk, hvis det har interesse.
Omkring en gang om måneden holder DIA desuden åbne infomøder for alle, som er interesserede i at høre om muligheden for at adoptere. Se de planlagte infomøder her.
Vi er også altid klar til at rådgive og besvare spørgsmål over telefonen, for dem, der går i overvejelser om at adoptere.
Socialrådgiver og adoptionskoordinator Debby van Hamburg Pedersen foran Rigshospitalets fertilitetsklinik