Gå til indhold

Hvordan tilmelder du dig DIA

Hvornår skal du tilmelde dig

Hvis du ønsker international adoption, skal du tilmelde dig DIA efter fase 3 for at gå videre med adoptionsprocessen. I fase 3 bliver du godkendt af Familieretshuset som adoptant.

Vi anbefaler ikke, at du melder din ind i DIA før du er godkendt af Familieretshuset, da du ikke kan opnå anciennitet i forhold til ventetid. 

 

Sådan tilmelder du dig

Når du tilmelder dig DIA skal du indgå en formidlingsaftale med organisationen. Du kan ansøge om at tilmelde dig DIA ved hjælp af formularen nedenfor. Hvis I er et par, ønskes begge personers e-mail oplyst.

Derefter sender DIA formidlingsaftalen og en vejledning via e-mail. Det er også muligt at få aftalen tilsendt med almindelig post ved at krydse feltet ”ønsker at modtage aftalen pr. post” i formularen.

Al elektronisk kommunikation foregår gennem en sikker e-mail portal for at sikre dine personfølsomme oplysninger. DIA opretter dig i den sikre e-mail portal når du ansøger om at tilmelde dig DIA.

Når du returnerer formidlingsaftalen til DIA skal du også indbetale tilmeldingsgebyret (rate 1).

DIA bekræfter din tilmelding inden for få dage efter at vi har modtaget en underskrevet formidlingsaftale og vi har modtaget dit tilmeldingsgebyr.

Andengangsadoptanter skal tilmelde sig DIA igen, selv om de tidligere har været tilmeldt organisationen.

 

Tilmeldingsformular